Back to top

Ryparkens historie

Det var ved den internationale kongres "Für neues Bauen" i Bruxelles i 1930 at parkbebyggelsen fik sit gennembrud. Tidligere havde man bygget firkantede karréer, hvor alle opholdsstuerne vendte ud mod gaden, og soveværelser og køkkener vendte ud mod en mørk gård. Istedet for at det kun var den ene side af bebyggelsen som fik glæde af solen, så fik hele bebyggelsen glæde af solen.

I 1931 skulle der udarbejdes en plan for Ryparken og de tre arkitekfirmaer Poul Baumann, Frederik Wagner, Karl Larsen & Edvard Heiberg fremkom alle med en bebyggelsesplan udformet som stokbebyggelse. Planen der blev vedtaget var den fra Karl Larsen & Edvard Heiberg. De havde opløst de lange stokke i kortere blokke forskudt fra hinanden, hvad der gav længere lysafstand for en del af lejlighederne.

Københavns Kommune havde solgt grunden til en pris á 9 kr. pr m2, på betingelse af en åben og lav bebyggelse. Bebyggelsesgraden er på kun 29 pct. og afstanden mellem blokkene er 26,5 m. Blokkene er lagt parallelt med Lyngbyvejen, med retningen Nord-Syd med en lille drejning nordvest-sydøst, så solen når altanerne allerede kl. 11:30.

Arealet mellem blokkene er udført som uindhegnede græsplæner, adgangsvejene langs husene er 4,5 m brede og i plan med græsset, for at undgå at vejen skal bryde plænernes helhed.

Byggeriet blev påbegyndt i 1932 og varede indtil 1933 hvor de første beboere af Ryparken flyttede ind, det var en blandet forsamling, fordelingen af lejere fordelt på erhverv så således ud:

Arbejdere 37,6%
Underordnede Funktionærer 21,1 %
Kvindelige Arbejdere og Funktionærer 10,3 %
Underordnede Tjenestemænd 8,5 %
Selvstændige 8,0 %
Overordnede Funktionærer

4,7 %

Overordnede Tjenestemænd 1,3 %
Pensionister m. m.

7,0 %

Uoplyste 1,5 %

  Ryparken og Lundevænget set fra luften.

Ryparken og Lundevænget set fra luften.