Nyhedsbrev A/B Ryparken 2025

​Kære andelshavere og lejere i A/B Ryparken

Sikke meget der er sket i foreningen siden januar! Vi forsøger løbende at holde jer opdateret gennem hjemmesiden, mail og opslagstavler, men tænkte at nu er tiden kommet til et samlet nyhedsbrev.

Sommerfesten den 23. august var en kæmpe succes. Vi ser at flere og flere deltager år efter år, så tag endelig din nabo med under armen, når vi gentage arrangementet næste år! Tak til alle jer knap 100 naboer der deltog - både nye og gamle. Børnene havde sig en fest med ansigtsmaling, hoppeborg, popcorn og slush ice.

I år valgte vi at prioritere maden fremfor levende musik, hvilket viste sig at være den helt rigtige beslutning. Både kvaliteten af maden var markant bedre og samtidig gav det anledning til at vores helt egen Asger fandt sin indre DJ (og bartender) frem. Tak til alle jer der har stået bag planlægningen og bidrog til festen både før, under og efter. Vi glæder os allerede til sommerfesten næste år!

De grønne områder er heller ikke gået ubemærket hen. Vi har etableret et nyt samarbejde med Second garden, som er fuld i gang med at eksperimentere med en geometrisk have foran blok 3.

Helhedsplanerne for vores grønne områder bygger videre på den grønne gruppes arbejde med arkitektfirmaet SLA og der vil i løbet af året komme flere forskellige tiltag på vores plæner.

Beboerlokalet er fortsat på tegnebrættet og mens vi venter på at de sidste detaljer falder på plads, har vi brugt det til fællesspisninger og vil gerne invitere jer til endnu en hyggelig aften torsdag den 25. september. Tag en ret og din nabo under armen og vær med til at styrke fællesskabet i foreningen.

Byggesagen skrider frem og vi bevæger os så småt ind i den 11. måned med renoveringsarbejderne på vores mange blokke. Onsdag den 3. september var der indkaldt til blok/infomøder for de sidste blokke, hvor der blev serveret pølser, og hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til projektet. Husk at hvis i er i tvivl om processen eller har øvrige spørgsmål til projektet, er i altid velkomne til at skrive en mail til entreprenøren, ejendomskontoret eller bestyrelsen.

Fremadrettet kigger vi ind i at lægge budget for regnskabsåret 2026-2027, udtænke og planlægge generalforsamlingen for 2026 samt kigge tilbage og evaluere på det forgangne år.


OBS OBS OBS! Vi oplever desværre stadig problemer med byggeaffald i storskraldsrummet. Vi skal endnu engang understrege at byggeaffald fra jeres egne private byggeprojekter skal transporteres til genbrugsstationen af jer eller de håndværkere, I hyrer til opgaven. Det må hverken komme i vores fælles restaffald eller nogle af vores fælles containere. Den kommunale renovation nægter at tømme rummet, hvorfor vi er nødt til at rekvirere privat tømning på foreningens regning, hvilket ikke er en fair brug af vores midler. Oplever vi at tendensen fortsætter, vil vi være nødsaget til at gennemgå og opholde data fra vores nøglesystem med videoovervågningen, hvorefter omkostningerne til tømning vil blive afkrævet hos den skyldige. Derudover oplever vi også større problemer med sorteringen af almindeligt affald, hvilket også afføder bøder fra kommunen.

Tag ansvar for dit bygge- og husholdningsaffald og hjælp os med at gøre Ryparken et (endnu) rare sted at bo.

Glade hilsner

Bestyrelsen i A/B Ryparken

Vi er klar til at hjælpe dig

Kontakt ejendomskontoret

Tag kontakt til ejendomskontoret, hvis du har spørgsmål eller har brug for anden hjælp.  

Klik her for at se åbningstider for personlig henvendelse på ejendomskontoret.

Ring til os her

Telefon til ejendomskontoret: 39 20 44 41

Telefon til administrator:  33 76 47 01

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi besvarer henvendelser inden for 1-3 hverdage.

Felter markeret med * skal udfyldes.

Andelsboligforeningen Ryparken

Lyngbyvej 128, st., 1264 København Ø

Klik her for rutevejledning

CVR: 19851370

Kontakt os

Telefon (ejendomskontor): 39 20 44 41

ejendomskontoret@ryparken.dk